Pizzadej

Pizzadej

Hjemmelavet italiensk pizzadej opskrift.

Efter at have googlet eller kigget i diverse kogebøger efter pizza dej hver gang, har jeg endelig fået taget mig sammen til at lave min egen perfekte opskrift på pizzadej. Denne er inspireret af de italienske modeller, som kan rulles helt tynd, så det bliver en ekstra sprød bund. Denne pizzadej bliver kun bedre, hvis man bruger nogle af de specielle meltyper – semula eller Typo OO!

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Og mangler du et blåt forklæde, kan du købe et her

Pizzadej

Italiensk inspireret opskrift på den perfekte pizzadej. Den bliver godt elastisk, så den kan rulles helt tynd ud. Dette giver en lækker sprød skorpe.
Forb. tid15 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid41 min
Ret: Bagværk, Hovedretter
Køkken: Italiensk
Antal: 3 stk

Ingredienser

  • 25 g Gær
  • 2,5 dl Vand Lunken
  • 1 dl Olivenolie
  • 1 tsk. Salt
  • 500 g Mel Gerne Semula eller Typo OO

Sådan gør du

  • Opløs gæren i det lunkne vand.
  • Rør salt og olivenolie i.
  • Rør langsomt melet i, og ælt det tilsidst godt sammen.
  • Sæt dejen på køl i nogle timer. Jo længere des bedre.
  • Tænd for ovnen på 225 grader. Og brug helst en pizzasten, de koster ikke det store. Hæld dit favorit fyld på, og bag pizzaerne i en 15-20 minutter.

Noter

Pizza forslag:
Jeg er tosset med de toscanske variationer. Også kaldet Pizza Bianci, hvor man undlader at bruge tomatsovs!
Masser af frisk mozzarella, en smule pølse og lidt rødløg eller champignon. Less is more!
Jeg kan også varmt anbefale at koge et par kartofler, og skære dem i tynde skiver på pizzaen. Og når den er bagt, hælder lidt olivenolie udover og frisk basilikum.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *