Jomfruhummer Bisque

Jomfruhummer Bisque

Hjemmelavet Jomfruhummer bisque opskrift.

Står du og mangler inspiration til fest- eller nytårsmenuen? Så kan denne jomfruhummer bisque måske være løsningen til forretten! Vi lavede denne jomfruhummer bisque til nytårsmenuen 14-15, og det var en succes uden lige! Det blev en fyldig, cremet og velsmagende jomfruhummer bisque, som skabte stor vel tilfredshed rundt om bordet. Det var ellers den ret, der gav mest sved på panden og nervøse miner dagen forinden. Men det var faktisk ikke ret svært at lave…

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Og mangler du et blåt forklæde, kan du købe et her

Jomfruhummer Bisque

Denne Jomfruhummer Bisque, er en perfekt forret til festmiddagen eller nytårsaften. Den kræver ikke det helt store, og er faktisk ret nem at gå til. Resultatet er en lækker og cremet jomfruhummer bisque alle kan lide.
Forb. tid1 t
Tilb. tid45 min
Samlet tid1 t 45 min
Ret: Forretter
Køkken: Fransk
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • 50 g Smør
  • 1 Gulerod
  • 1 porre
  • 1 Persillerod (evt. en suppe blanding med alle rødderne i)
  • 1 Skalotteløg
  • 1 kg Jomfruhummerhaler Frosne er billigere og rigeligt fint.
  • 1 dl. Cognac Bare noget billigt noget.
  • 1 liter Hvidvin En billig en i box
  • 1 dåse Flåede tomater
  • 5 dl Fløde
  • 0,5 Citron Saften derfra
  • Salt
  • Peber
  • 2 spsk Chili mild
  • 2 dl Creme Fraiche

Sådan gør du

  • Tag 2 skåle. Pil kødet ud af skallerne, og stop skallerne i den ene skål og jomfruhummerhalerne i den anden. Husk at fjern tarmen i jomfruhummerhalerne.
  • Skræl rodfrugterne og skær dem i rustikke stykker. Skyl porren og gør det samme. Til sidst pil løget og skær det i samme størrelse stykker.
  • Smelt halvdelen af smørret i en stor gryde, hæld rodfrugterne, løget og porren i og brun dem godt af.
  • Hæld Jomfruhummerskallerne i.
  • Sluk for emhætten, hæld cognac i og tænd ild til den med en lang lighter.
  • Når alkoholen er brændt af, røres der godt rundt i gryden og skallerne brunes af til de er blevet kraftigt orange.
  • Hæld hvidvinen og flåede tomater i. Skru ned for varmen, og lad den stå og simre/koge ned i en halv time.
  • Hæld skallerne og grøntsagerne fra i en si, så du kun har suppen tilbage.
  • Hæld fløden i, og giv den et opkog i 5 minutter.
  • Smag til med salt, peber og citron.
  • Tag den sidste halvdel af smørret og smelt i en pande. Hæld kødet fra jomfruhummerhalerne i med chilien. Steg dem af i et par minutter.
  • Til sidst anrettes din jomfruhummer bisque. Giv den 10-15 sekunder med en stavblender, så den bliver let og skummende. placer de stegte haler i dybe tallerkener, hæld bisquen udover og placer en skefuld creme fraiche på toppen. Voila...
    Jomfruhummer Bisque



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *