Hyldeblomstsnaps

Hyldeblomstsnaps

Hjemmelavet Hyldeblomstsnaps opskrift.

Som den kræmmer jeg er, har jeg enormt svært ved at smide ting ud! Efter sidste års saft produktion, gik jeg og ærgrede mig over, at jeg smed alle skærmene og citronerne ud. Derfor var målet i år, at lave 100% anvendelse af hyldeblomstskærmene. Hvilket også lykkes! Det er derfor blevet til en serie af opskrifter, alle lavet på resterne, eller viderebrug af den Mørke Hyldeblomst Saft.

Det første projekt var Hyldeblomstsnaps. En af mine bedste venner roder med noget snaps på blåbær og valnødder. Så jeg tænkte at han skulle have lidt kamp, derfor ville jeg lave min egen Hyldeblomstsnaps. Det er ikke raketvidenskab at lave Hyldeblomstsnaps. Så det er virkelig bare at komme i gang.

Om min smager godt!? Aner det ikke…Den ene flaske jeg fik lavet, blevet givet væk i bryllupsgave, til selvsamme snapse ven (Og jeg venter stadig på en invitation, til at smage den)!

 

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Og mangler du et blåt forklæde, kan du købe et her

Hyldeblomstsnaps

Hjemmelavet Hyldeblomstsnaps, som ikke kræver det store at lave, udover tålmodighed.
Forb. tid5 min
Tilb. tid5 min
Samlet tid34 min
Ret: Drikkevarer
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 1 flaske Vodka Bare noget billigt.
  • 1 håndfuld Hyldeblomstsaft rester Fra saft produktionen
  • 1 liter Patentlågsglas

Sådan gør du

  • Hæld blandingen af hyldeblomst, sukker og citron i dit glas, og tilsæt vodka, og sæt låg på glasset. (har du ikke kogt saft, skal der bruges 10 hyldeblomst skærme og 2 citroner skåret i skiver)
  • Lad det hele trække i 8-10 dage. Der er ikke nogen effekt i at lade det trække længere. Da der alligevel ikke kan trækkes mere smag ud af hyldeblomsten.
  • Filtrer det gennem et rent viskestykke. Og hæld det på flaske.
  • Når trækningen er færdig, så lad din kryddersnaps hvile i 2 uger, før den nydes.
    Hyldeblomstsnaps



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *