Cajun krydderi Mix

Cajun krydderi Mix

Hjemmelavet Cajun Krydderi Mix opskrift.

Jeg har et barndomsminde om en af mine forældres gamle venner. Brian hed han. Han arbejdede på Skovby Møbelfabrik med min mor og far. Brian stammede fra Georgia i USA, havde fundet en dansk kæreste han havde forelsket sig i. Så han boede i Danmark i en årrække. Brian var specielt fascineret af én dansk ting – “Gule marker”, raps marker. Dem havde de alligevel ikke der hvor han kom fra. Nåh men nok om det. Brian lærte mine forældre at lave Jambalaya! En sydstats/Kreolsk ret, en menigmandsspise, hvor man hældte alt muligt i en gryde og kogte det sammen med ris. I opskriften står der “Brians krydderi”, som var noget hjemmelavet Cajun krydderi mix. Brian er forlængst rejst hjem til USA, sammen med opskriften på cajun krydderimix. Så hvad denne cajun krydderi mix ved ingen. Jeg har så været i gang med at google, og finde frem til min egen cajun krydderi mix

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Og mangler du et blåt forklæde, kan du købe et her

Cajun krydderi mix

Min opskrift på en hjemmelavet Cajun Krydderi Mix. Perfekt til noget amerikansk inspireret barbecue, eller noget sydstats comfort food.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid5 minutter
Samlet tid15 minutter
Ret: Hovedretter, Tilbehør
Køkken: Amerikansk
Antal: 1 portion

Ingredienser

  • 2 spsk Løgpulver
  • 2 spsk Hvidløgspulver
  • 2 spsk Oregano tørret
  • 2 spsk Basilikum tørret
  • 1 spsk Timian tørret
  • 1 spsk Peber Frisk kværnet
  • 1 spsk Hvid Peber
  • 3 tsk Cayennepeber
  • 5 spsk Paprika
  • 5 spsk Salt
  • 1 spsk Kommen
  • 1 spsk Koriander

Sådan gør du

  • Ja...den er ikke så svær!
  • Hele molevitten op i et blenderglas og giv det i en 20-30 sekunder...
    Cajun Krydderi Mix



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering