Toastbrød

Toastbrød

Hjemmelavet Toastbrød opskrift.

Min gamle kollega og gode ven – Morten Jensen, har været igang igen. Denne gang er han faldet over toastbrød. Jeg syntes personligt det er røv sejt…Hvor arrogant er det ikke lige, at lave en parisertoast med hjemmelavet toastbrød!? Men ja, toastbrød kan blive den oversete x-faktor, hvor der for alvor kan sættes point ind på feinschmecker kontoen. Skal der imponeres, så kan man fra nu af ikke købe toastbrød i supermarkedet!

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Og mangler du et blåt forklæde, kan du købe et her

Toastbrød

Min ven Morten Jensen's opskrift på hjemmelavet toastbrød. Der kan for alvor sættes point ind på feinschmecker kontoen, hvis man bager sit eget toastbrød.
Forb. tid30 min
Tilb. tid50 min
Samlet tid1 t 24 min
Ret: Bagværk, Tilbehør
Køkken: Dansk, Engelsk
Antal: 2 stk

Ingredienser

  • 6 dl Sødmælk lunken
  • 30 g Gær
  • 1 kg Hvedemel
  • 20 g Salt
  • 40 g Sukker
  • 100 g Smør Blødgjort
  • 2 stk. Forme 1,5 liter

Sådan gør du

  • Hæld mælken i en skål og rør gæren ude heri.
  • Tilsæt mel, salt og sukker. Ælt lidt. Og tilsæt så det bløde smør.
  • Ælt dejen godt sammen i en røremaskine først i 2 min ved lav hastighed og derefter 3 min på fuld hastighed. (Dejen skal ikke æltes så meget igemmen som andre brøddeje. Da den skal have en tæt krumme)
  • Lad dejen hvile i 1 time i skålen på køkkenbordet. Man kan også lade den hæve natten over på køl.
  • Vend dejen ude på en melet bord, del dejen i 2 stykker. Slå dejen ned og form dem til to brød.
  • Kom dejen i 2 smurt forme.
  • Lad dejen hæve til den kommer op til kanten på formen - Dette kan godt tage 2-3 timer.
  • Læg en smurt bageplade, oven på formene, og læg noget vægt på bagepladen. Dette stopper brødet i at hæve mere i ovnen.
  • Sæt brødet i ovnen ved 180 grader og bag dem i 50 min.
  • Tag dem staks ude af formen, og lad dem afkøle på en bagerist.
    Toastbrød



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *