Brændte Mandler

Brændte Mandler

Hjemmelavede Brændte Mandler opskrift.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har min daglige gang på Restaurant Komfur i Latinerkvarteret i Aarhus. Når jeg ikke lige har noget at lave, går jeg og roder med hjemmelavede ting, som vi kan sælge i restauranten. Mange af opskrifterne, deler vi gerne ud af her på siden. På et tidspunkt i sensommeren 2015, gik jeg og rodede med noget nyt “Sødt til kaffen”. Her blev det bl.a. til disse brændte mandler. Hele ideen var, at man skulle kunne lave det i forvejen, at det skulle kunne holde sig og være nem for os tjenere at anrette. Så ligesiden har vi altid haft en bøtte stående med brændte mandler som en del af sødt til kaffen. Vi endte med et slags tivoli tema, med ja…brændte mandler, candy floss, chokolade fudge og vores version af Toblerone og Bounty.

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Så surf rundt på siden her, og find inspiration til dit børne eventyr i køkkenet.

Brændte Mandler

Min og Restaurant Komfurs version af brændte mandler. Det er de helt klassiske, som diverse suspekte typer står og sælger på gader og stræder ved juletid. Det kræver langtfra det udstyr de står med.
Forb. tid5 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid50 min
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk, Engelsk
Antal: 1 portion

Ingredienser

  • 300 g Mandler
  • 3 dl Sukker
  • 3 dl Vand

Sådan gør du

  • Alle ingredienserne kommes på en pande.
  • Kog det ned. Når sukkeret krystalliserer røres der indtil den ønskede farve.
  • Hæld mandlerne over på et stykke bagepapir, og lad dem køle af.
  • Når de er kølet af, brækkes de fra hinanden.
    brændte mandler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *