Sæbebobler

Sæbebobler

Hjemmelavede Sæbebobler opskrift.

Ja! Jeg ved godt at denne her omgang sæbebobler falder uden for kategori. Og Nej! Man kan ikke spise sæbebobler!

Men jeg kunne ikke dy mig. Min søn på 2,5 år elsker at lave sæbebobler. Og når man let giver en 8-10 kr. for en lille bøtte med dem, gik der alligevel nærig jyde i mig. Specielt fordi det ikke tager meget mere end en tur i apoteket eller Matas, for at kunne lave sine egne sæbebobler. Så ja, udenfor kategori…her kommer der en opskrift på sæbebobler

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Så surf rundt på siden her, og find inspiration til dit børne eventyr i køkkenet.

Sæbebobler

Min opskrift på hjemmelavede sæbebobler. En tur i Matas eller apoteket er næsten alt hvad der skal til. Det koster ikke det store at lave, og der er til mange timers underholdning for børnene.
Forb. tid5 min
Tilb. tid5 min
Samlet tid34 min
Ret: Tilbehør
Køkken: Amerikansk, Dansk
Antal: 1 portion

Ingredienser

  • 1 dl Opvaskemiddel
  • 2 spsk Glycerin Køb i Matas eller på Apoteket
  • 2 l Vand Koldt

Sådan gør du

  • Bland det hele sammen i en skål.
  • Fjern det øverste lag skum, eller lad den stå til dagen efter, så den har sat sig.
  • Jeg har personligt gemt en del af købeversionerne, så hæld dem evt. der i.
    Sæbebobler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *