Mors Chokoladekage

Mors Chokoladekage

Hjemmelavet Mors Chokoladekage opskrift.

Denne opskrift på Mors Chokoladekage stammer fra min Farmors opskrift samling. På et tidspunkt kunne man samle kort med opskrifter, i det lokale supermarked. Og ligepræcis der stammer denne opskrift på Mors Chokoladekage fra. Det var på den tid, en stor ting samt en inspirationskilde i mange hjem. Som man måske kan se på arket med denne Mors Chokoladekage opskrift. Det er en af de opskrifter fra samlingen, der er mest slidt. Og det er der en grund til. Den er nem og lave, svær at ødelægge og smager fantastisk. Så her kommer min farmors opskrift på Mors Chokoladekage.

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Og mangler du et blåt forklæde, kan du købe et her

Mors Chokoladekage

Farmors opskrift på Mors Chokoladekage. I sandhed, en klassiker indenfor dansk kagebagning. Den er på det seneste forsvundet lidt ud. Dog ikke helt død.
Forb. tid20 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid40 min
Ret: Kager
Køkken: Dansk
Antal: 1 stk

Ingredienser

Kage

  • 75 g Smør eller margarine
  • 300 g Sukker
  • 2 Æg
  • 300 g Hvedemel
  • 50 g Kakao
  • 2 dl Sødmælk Eller helst kernemælk
  • 1 tsk Natron
  • 1 tsk Bagepulver
  • 0,5 tsk Vanilje Sukker

Pynt

  • 200 g Flormelis
  • 2 spsk Kogende Vand ca.
  • Chokolade Revet

Sådan gør du

  • Fedtstoffet blødgøres (konsistens som mayonnaise) og røres godt med sukkeret til en ensartet masse.
  • Æggene tilsættes en af gangen under konstanst omrøring.
  • De resterende ingredienser sigtes sammen med hvedemelet, og det hele røres til en ensartet masse, som hældes i en smurt bradepande.
  • Bag på ovnens nederste rille ved 200 grader i ca. 15 minutter.
  • Kagen tages ud af bradepanden, og 5 minutter efter lægges den på en bageplade eller -rist.
  • Lav glasur af flormelis og vand. Hæld det udover kagen, og drys med revet chokolade.
    Mors Chokoladekage



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *