Karameller (Komfuret’s)

Karameller (Komfuret’s)

Hjemmelavede Karmeller opskrift.

 

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har min daglige gang på Restaurant Komfur i Latinerkvarteret i Aarhus. Når jeg ikke lige har noget at lave, går jeg og roder med hjemmelavede ting, som vi kan sælge i restauranten. Mange af opskrifterne, deler jeg gerne ud af her på siden. Så her er Komfurets opskrift på karameller. Disse karameller kan man selv justere konsistensen. Om det skal være karameller der er helt hårde, bløde eller om man skal lave en “creme” af dem, kommer helt an på hvor lang tid man giver dem.

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Så surf rundt på siden her, og find inspiration til dit børne eventyr i køkkenet.

Karameller (Komfuret's)

Restaurant Komfurs opskrift på karameller. Disse karameller kan man selv justere konsistensen. Om det skal være karameller der er helt hårde, bløde eller om man skal lave en "creme" af dem, kommer helt an på hvor lang tid man giver dem.
Forb. tid5 min
Tilb. tid4 min
Samlet tid11 min
Ret: Desserter, Kager
Køkken: Amerikansk, Engelsk
Antal: 1 portion

Ingredienser

  • 1 l Fløde
  • 0,5 l Mælk
  • 260 g Sukker
  • 1 Vaniljestang

Sådan gør du

  • Flæk vaniljestangen på midten og skrab kornene ud.
  • Hæld alle ingredienserne i en gryde.
  • Lad det stå og små simre i 4-5 timer. Konsistensen afhænger af, hvor lang tid man giver dem.
  • Når den ønskede konsistens er opnået, hældes massen over i en form.
  • Stil på køl i et par timer, til karamellerne er helt kolde.
  • Tag massen ud af køleskabet og skær karamellerne ud i passende størrelser.
    Karameller



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *