Kanelsnegle

Kanelsnegle

Hjemmelavede Kanelsnegle opskrift.

Jeg stod og skulle bage en kage til sommerfesten i vuggestuen. Lysten var ikke lige til at lave en klassisk bradepandekage. Så jeg rodede igennem farmors gamle opskrifter! Og der lå den – Kanelsnegle…Tjooo kanelsnegle lyder egentligt meget godt. Så kanelsnegle blev det! De er ikke ret svære at lave, og smager fantastisk! Jeg har lavet mine meget små, så de passer med en lille barnehånd. Men kan selvfølgelig selv bestemme størrelsen.

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Og mangler du et blåt forklæde, kan du købe et her

Kanelsnegle

Lækre hjemmelavede kanelsnegle, som ikke er særligt svære at lave. Smager fantastisk og er et evigt hit blandt børnene.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid35 minutter
Ret: Bagværk, Kager
Køkken: Dansk, Fransk
Antal: 30 stk ca.

Ingredienser

Dej

  • 50 g Gær
  • 2 spsk Vand Lunken
  • 1 Æg
  • 2 dl Fløde
  • 4 spsk Sukker
  • 500 g Hvedemel
  • 350 g Smør Blødgjort

Fyld

  • 1 Æg (Til pensling)
  • 200 g Sukker Blødgjort
  • 4 spsk Kanel

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i vandet, fløden og ægget.
  • Rør sukkeret i, og bagefter smør og hvedemel.
  • Jeg bruger en røremaskine, men man kan sagtens ælte det godt i gennem i hånden.
  • Strø bordpladen med mel, og rul dejen ud i en aflang og ca. 5 mm tynd flade.
  • Rør det blødgjorte smør sammen med kanelen til fyldet.
  • Smør fyldet ud på dejen, brug en spartel eller som mig - fingerne.
  • Rul den sammen til en roulade og skær den ud i passende stykker.
  • Pisk ægget sammen og pensl kanelsneglene.
  • Bag kanelsneglene i en forvarmet ovn, ved 225 grader uden varmluft i 15-20 minutter.
    Kanelsnegle

Noter

Vil man gøre sneglene mere hyggelige og børnevenlige, kan man give dem noget glasur.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering