Iskaffe
Hjemmelavet iskaffe opskrift.
Jeg har længe været storforbruger af iskaffe fra StarBucks og hvem der nu ellers laver dem. Jeg kan knapt nok køre forbi, og slet ikke gå ind på en tankstation, uden lige at skal have en iskaffe med på vejen. Jeg har længe gået og spekuleret i, at sådan en iskaffe burde man kunne lave selv. Så efter at have kigget E numre og tilsætningsstoffer igennem på bagsiden af diverse købe iskaffe, gik jeg i gang. Og som forventet, så kræver det ikke det helt store at lave sin egen iskaffe. Så her er den Min StarBucksISH iskaffe!
Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.
Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Og mangler du et blåt forklæde, kan du købe et her…
Iskaffe
Ingredienser
- 4 dl Sødmælk Helst UHT behandlet
- 1 dl Fløde Helst UHT behandlet
- 4 shot Espresso
- 5 spsk Rørsukker
- 1 Vaniljestang
Sådan gør du
- Skær vaniljestangen over på midten og skrab kornene ud.
- Hæld espresso og sukker i en gryde, og varm det langsomt op, indtil sukkeret smelter. Tag gryden af varmen så snart det er sket.
- Bland det hele sammen og hæld det på flasker. Sæt det på køl indtil det skal drikkes.
- Giv det en god omrystning, før det serveres i glas.