Osso Buco

Osso Buco

Hjemmelavet Osso Buco opskrift.

 

Min version af den italienske klassiker Osso Buco. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har en stor forkærlighed for det rustikke landkøkken. Og her falder Osso Buco i den grad ind under. Oprindeligt var det en billig spise for de italienske bønner, da kødet var et rest stykke fra slagtningen. Senere hen er Osso Buco, dog blevet så populært, at det er blevet en specialitet og derfor er prisen på kødet steget. I Danmark, kan du finde Osso Buco på frost i de fleste velassorterede supermarkeder.

 

Jeg glemmer aldrig barndomsminderne, hvor jeg fik lov til at sidde på min farmors køkkenbord så jeg kunne nå. Jeg havde mit eget lille blå børneforklæde hængende i kosteskabet, som jeg stolt selv fik lov at hente og tage på når der skulle bages. Man skulle jo passe på sit tøj, og min farmor vil ikke have at hun skulle sende børnebørnene hjem med beskidt tøj. Jeg havde kakao, dej og alt andet op til langt over begge ører, men en våd klud kunne klare det. Der var ikke noget bedre, end at få lov til at stoppe fingerne ned i dejen, mærke det klistre sig fast…måske komme til at stoppe en smule i munden for at smage på den når farmor vendte ryggen til. Den “lange” ventetid, når kagen skulle bages, duften der bredte sig i hele huset og til sidst det lune stykke kage eller brød.

Og det er det mad handler om – følelser og minder. Så jeg kan kun opfordre til og drømme om, at du som bruger af denne side, vil medvirke til at skabe samme minder for dit barn, barnebarn eller hvem det nu er. For hvem har ikke disse barndomsminder om mors eller bedstemors gryder, der stod og kogte eller det friskbagte brød. Mad er mere end bare at blive mæt, der må godt følge noget historie og noget kærlighed med. Så frem med gryderne, panderne og dejskraberen og skab dit eget eventyr i køkkenet. Så surf rundt på siden her, og find inspiration til dit børne eventyr i køkkenet.

Osso Buco

Min version af den klassiske italienske ret Osso Buco. En god rustik simre ret, som ikke tager lang tid at forberede og smager fantastisk.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid2 minutter
Samlet tid22 minutter
Ret: Hovedretter
Køkken: Italiensk
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 2 stk Osso Buco
  • 1 dl Hvedemel
  • 2 Gulerødder
  • 1 Persillerod
  • 4 Tomater
  • 2 Løg
  • 4 fed Hvidløg
  • 2 dåser Hakkede Tomater
  • 2 dåser Tomat koncentrat
  • 0,5 l Oksebouillon
  • 0,5 fl. Hvidvin
  • 4 stængler Bladselleri

Sådan gør du

  • Klip eller snit fedtkanten på kødet. Ellers vender de vrangen når man steger dem.
  • Lav en blanding af melet og rigeligt med salt og peber. Vend kødstykkerne deri.
  • Brun kødet godt af, i en varm pande med olie.
  • Skær gulerødder, persillerod, tomater, løg og hvidløg ud i nogle gode rustikke stykker.
  • Varm lidt olie op i en stor gryde, og brun grøntsagerne godt af i den.
  • Hæld de flåede tomater, tomat koncentratet, okse bouillonen og hvidvinen i gryden med grøntsagerne.
  • Til sidst lægges kødstykkerne ned i.
  • Lad det hele stå og småsimre under låg i 2,5 time.
  • Lige før retten skal serveres, hakkes persillen og vendes i gryden.
    Osso Buco



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering