Om FarmorsKogebog.dk

farmor

Farmors Kogebog er startet som en hyldest til min afdøde farmor – Grethe Lilly Pedersen.

Igennem hele min barndomstid, var jeg ugentligt på besøg hos min farmor efter skole. Hver gang jeg kom på besøg, lavede vi noget kreativt, alt lige fra at strikke og sy til at klippe og klistre. Og jeg har hende at takke for mine kreative evner i dag.

Jeg har utallige barndomsminder, hvor jeg har fået lov til at sidde på køkkenbordet, og været med til at lave mad.

Da min farmor døde, var jeg lovet hendes opskrift samling, et gammelt tobaksgult kladdehæfte fyldt med håndskrevne sedler, indsamlet fra naboer og familie, udklip fra diverse damemagasiner og datidens sladderblade.

Denne side er en hyldest til de gode retter, de klassiske retter, dengang hvor man havde tid til og satte en ære i at lave et solidt måltid mad, selvom det måske kun var til en selv. Det skal være mad lavet fra bunden, med rigtige råvarer som har fået den tid og kærlighed de fortjener. Nej tak til kyllingefilet på panden, frysekartofler i ovnen og pulver Bearnaise.

Her vil være min farmors opskriftssamling bragt ind i det tyvende århundrede. Men også mine egne opskrifter, jeg har gået og samlet. Samt udvalgte opskrifter fra gode venner, som også sætter en stolthed i at lave et godt måltid mad.

I en tid hvor det er et større statement, hvilken kostplan du er på og hvilket motionscenter man går i. End hvilken religion man tilhører, eller hvilket fodboldhold man holder med. Drømmer jeg om at med denne side, at kunne bringe det hele lidt længere ned på jorden!

I min optik, har det aldrig været svært at være (selvudnævnt) kostvejleder! Hvis du piller en del ud af en varieret kost – lad det være proteiner eller kulhydrater…må man på et tidspunkt løbe tør for denne! Og på det tidspunkt, vil kroppen begynde at tage af dine egne depoter, for ikke at dø! Jo vidst, man taber sig, men så snart man begynder at spise normalt igen, tager man på igen.

Det jeg bare gerne vil frem til er, hvad er der galt med den ældste slankekur i verden – spis varieret og dyrk motion!?

Jeg er ikke kostvejleder, heller ikke madreligiøs. Jeg elsker mad – at spise og lave mad!  Derfor håber jeg med denne side, at kunne ramme ligesindede rundt om i landet!

 

God appetit

Martin Nyegaard