Det første man skal lave, er din fond! Det jeg gør, når jeg går i gang med at lave mad, er at tage en kasserolle, hælde vand i og hvad jeg nu lige har! Bouillon terninger, rødvin, balsamico etc. Den sætter jeg så til at koge som det første. Når jeg så får rester i løbet af min madlavning - kartoffel skræller, løg ender, små kød rester, fedt fra panden etc. putter jeg det i kasserollen. Så får den lov til at stå og reducere ned! Er den ved at løbe tør for væske, hælder jeg mere vand oven i, evt. kartoffelvand.
Når fonden er færdig, hælder du den igennem en si ned i en lille kande.
Smelt smørret i en kasserolle. Når det er "bruset" af, tilsætter du melet under kraftig omrøring.
Pisk melet til en fast grød, også kaldet en melbolle!
Hæld langsomt din fond ned i melbollen, under kraftig omrøring! Jo hurtigere du pisker, og jo langsommere du tilsætter væsken, jo mindre chance er der for at den klumper.
Når du har tilsat din fond, justerer du konsistencen med fløde eller mælk.
Giv den et kort opkog, og smag til med salt og peber. Juster evt. farven med kulør.