Go Back

Gammeldags Klejner

Den perfekte opskrift på klejner til julen
Forb. tid30 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid1 time
Ret: Bagværk, Kager, Småkager, Tilbehør
Køkken: Dansk
Servings: 50 stk

Ingredienser

  • 500 g Hvedemel
  • 150 g Margarine
  • 130 g Sukker
  • 3 Æg
  • 4 spsk Fløde
  • 1/2 tsk Hjortetaksalt
  • 1/2 tsk Revet Citronskal
  • 1/2 tsk Kardemomme
  • 1 tsk Cognac
  • 2 kg Palmin Til kogning

Sådan gør du

  • Mel og margarine æltes sammen med fingerne.
  • Rør sukker, hjortetaksalt, citronskal og kardemomme i.
  • Tilsæt æg, fløde og Cognac.
  • Dejen æltes, rulles ud og drejes som klejner.
    klejner
  • Smelt palminen i en stor tykbundet gryde. Du kan tjekke om palminen er varm nok, ved at tage en tændstik og stikke ned i gryden, begynder det at boble let omkring tændstikken er palminen varm nok.
  • Brug to strikkepinde, og steg forsigtigt klejnerne en 2-3 stykker ad gangen. Når de svømmer op til overfladen, skal de vendes og have til de også er brune på den anden side.
  • Stil til afkøling i et fad med køkkenrulle i bunden.

Noter

Min farmor var rundhåndet med cognacen, det giver en mere krydret og aromatisk klejne. Hun var heller ikke bange for at bruge anden spiritus, hvis ikke der stod en flaske cognac i køkkenskabet. Jaegermeister etc. kan også bruges.